Skolen optager eleverne i den rækkefølge, de melder sig ind. Indmeldelsen gælder kun for et år. Man kan fortsætte på skolen i to år, hvis både elev og skole er enige om dette.
Vi opfordrer dig til at besøge skolen, inden du melder dig ind. Ring og aftal en tid.
Skolepengene for skoleåret 2026/2027 er 2.950 kr. pr uge i 42 uger. Alt er inkluderet i skolepengene, dvs. alpint skikursus, træningsdragt, opvisningsdragt, højskolesangbog, materialeforbrug, forældrearrangementer, fællesudflugter, som f.eks. teatertur.
Målsætningen er at sikre, at det for alle familier er økonomisk overkommeligt, at deres børn har mulighed for at komme på efterskole.
Den lokale efterskolestøtte tildeles ud fra en individuel vurdering.
I den individuelle vurdering kan indgå følgende hensyn: arbejdsløshed, sygdom, konkurs, betalingsstandsning, overgang til pension eller efterløn eller påbegyndelse af uddannelse. Der kan desuden være andre familiære årsager fx to søskende på efterskole samme år eller andre familiære hændelser i løbet af skoleåret, som kan udløse individuel støtte.
Vi ønsker at prioritere at kunne tilbyde unge med anden etnisk baggrund end dansk muligheden for et efterskoleophold ved at kunne yde et større økonomisk tilskud.
Den individuelle vurdering foretages af ledelse, sekretær og uddannelsesvejleder. For hver enkelt tildeling laves et kort notat indeholdende grundlaget for vurderingen samt konklusionen. Notatet anvendes i forbindelse med revision.
Støtten søges ved at fremsende et ønske med begrundelse til post@aagaardefterskole. dk. Skolen vil derefter tage kontakt til familien.
Foretag beregninger med husstandens indkomstgrundlag vha. prisberegneren på www.efterskolerne.dk eller ring til Ågård Efterskoles kontor: 75 55 31 33 alle hverdage 8.00-15.00.
På forhånd TAK, - vi glæder os til at møde DIG.
Følg os på de sociale medier: