EN HILSEN FRA OS

I denne mærkværdige tid savner vi vores elever. En efterskole uden elever og lærere føles tom.

Dagene går heldigvis stadig med at lave god undervisning – og vi holder fast i efterskolelivet med fortælletimer, fysisk aktivitet, fælles bagning, fredagssang, medborgerskab, lærerbesøg og valgfag. Vi er sammen - hver for sig.

Vores praktiske personale holder skolen pæn og får løst mange praktiske opgaver, nu hvor der er tid og plads.

Alle større arrangementer i nærmeste fremtid er naturligvis aflyst - men vi planlægger stadig Springcamp i juli 2020!

Til slut vil vi blot lade jer vide, at skolen er åben – så ring til kontoret, hvis du har spørgsmål.

Vi håber snart, vi ses.

Mange hilsner fra os alle på Ågård Efterskole