Kom til Efterskolernes Aften
En helt særlig aften
Leder du efter den helt rigtige efterskole? Vær med, når vi inviterer til Efterskolernes Aften onsdag den 11. januar klokken 18.30-21 og oplev en skole fyldt med latter, liv og lys.
Vores engagerede elever laver både gymnastikopvisning og synger. De står også klar til at vise dig rundt på skolen, så du kan få en fornemmelse af vores hverdag. Du kommer til at høre meget mere om vores brede vifte af valgfag, hyggelige weekender og faglige undervisning, og så får du selvfølgelig mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål.
I kan tale med tidligere elever, uddannelsesvejleder og forstander i spisesalen– og du skal selvfølgelig ikke hjem, før du har smagt køkkenets favoritkage.
Har du ikke mulighed for at besøge os denne dag, er du altid velkommen til at kontakte skolens sekretær, Britta Winther, på bw@aagaardefterskole.dk, for at få besked om, hvornår vi igen afholder besøgsdag.
Vi glæder os til at se dig!