Uddannelsesvejledning

Vi har meget fokus på uddannelsesvejledning. Løbende afvikles der temaforløb med dit fremtidige erhvervsvalg for øje. Vi har fokus på din personlige profil og dine kompetencer. Du får mulighed for at få et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og blive mere bevidst om egne kompetencer og kvaliteter og derigennem blive i stand til at træffe et selvstændigt valg af ungdomsuddannelse.

Vejledningen foregår individuelt, i små grupper, på klassen og med hele flokken.  

I uge 42 (efterårsferien) og uge 7 (vinterferien) har du mulighed for at komme i erhvervspraktik. Skolen er gerne behjælpelig med at finde en praktikplads.

10. klasserne laver Obligatorisk Selvvalgt Opgave og er i obligatorisk brobygning i uge 47.