DGI landsstævne

DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival. Hvert fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. I 2021 er det Svendborg, der slår dørene op for landsstævnet. Stævnet ventes at trække 25.000 deltagere til byen.

Efterskolerne stiller med et fælles hold, hvor der er mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter såsom gymnastik, spring, fodbold, volley, håndbold og meget mere. Alle elever deltager i tre shows som bl.a. indeholder gymnastik- og danseopvisning samt fællessang. Holdet forventes at blive på omkring 6.000 deltagere.

På Ågård Efterskole har vi en god tradition for at deltage i dette store stævne – størstedelen af eleverne vil gerne med, og ligeså deltager vi med hele personalet.

GLÆD DIG!