kreative valgfag
På Ågård Efterskole har vi en bred vifte af valgfag, som du kan vælge frit imellem. Der er to valgfagsperioder, så du kan vælge nye fag efter jul. Udbuddet af valgfag kan variere fra år til år.
De kreative valgfag giver dig mulighed for at bruge dine hænder og skabe nogle flotte og spændende produkter. Disse valgfag kan være et pusterum i en aktiv hverdag. Til venstre kan du se, hvilke kreative valgfag vi udbyder i år. Klik på dem for at læse mere.
I løbet af skoleåret vil de kreative produkter blive udstillet. En gang årligt vil du have mulighed for at indlevere produkter til en censureret udstilling, hvor en kvalitetskomite vil udvælge hvilke produkter, der kommer med i udstillingen. De kreative værksteder er også til din rådighed i fritiden og om aftenen.
