Ågård efterskole  ·  Kirkebakken 13  ·  Ågård  ·  6040 Egtved  ·  Tlf: 75553133  ·  e-post: post@aagaardefterskole.dk

Bestyrelse

Ågård Efterskoles øverste ledelse består af en bestyrelse på 7 medlemmer, der er valgt på den årlige generalforsamling blandt skolekredsens medlemmer. Alle med interesse for skolen kan søge skolen om optagelse i skolekredsen. Medlemskontingentet betales 1 gang årligt og er for tiden på 50,00 kr. 

Bestyrelsen mødes på skolen ca. 6 gange årligt til møder, hvor alt overordnet vedrørende skolen debatteres og beslutninger tages. Ud over dette deltager bestyrelsen ved flere årlige arrangementer med hele skolens personale for at få lært alle ansatte at kende og få et indtryk af livet på skolen. Vi i bestyrelsen ønsker så nært og godt et samarbejde som muligt med alle på skolen, da det er i skolens ånd og alles interesse.

Vi føler som bestyrelse et stort ansvar, for at skolen lever op til de forpligtigelser vores værdigrundlag giver. Vi vil gerne være med til at præge udviklingen omkring efterskolerne og deltager derfor aktivt i debatten. Vi mener, at vi må tage ansvar for Ågård Efterskoles eksistens.

Er man interesseret i at høre mere om skolen, skolekredsen eller bestyrelsen, er man velkommen til at kontakte bestyrelsens formand eller skolen direkte. Formand for bestyrelsen er: Tom Christoffersen, tlf 97342430 eller tomchristoffersendk@gmail.com